Te: sådan laver du en god kop te

Te: sådan laver du en god kop te

Der er intet så skønt som en god kop te. Hvis man er syg og trænger til noget varmt, hvis man har gæster på besøg, hvis man skal læse i en god bog eller lytte til noget dejligt musik. En god kop te passer til mange situationer. Men vidste du, at te skal laves ved forskellige temperaturer? 

Den rette temperatur betyder helt utrolig meget for smagen. Derudover er det også vigtigt, at din te ikke kommer til at trække for længe. Så bliver den nemlig alt for bitter. 

Lad os først lige se på, hvilke typer te der findes. Det kan nemlig godt være lidt svært at finde rundt i. De klassiske te-typer er grøn te, sort te, hvid te, oolong te og matcha te. Alle disse typer af te er lavet på bladene fra den oprindelige teplante “Camellia Cinensis”. Det betyder, at alle andre slags te faktisk ikke er rigtig te. Det drejer sig f.eks. om urtete, frugtte og rooibos te, som er lavet på udtræk af urter, frugter eller andre buske. Alligevel går urtete, frugtte og rooibos te under betegnelsen te for at gøre det lettere for os alle.

På denne hjemmeside kan du finde et stort udvalg af lækkert te, så du kan helt sikkert finde noget, der falder i din smag. 

Den hvide te bliver lavet af de tidlige forårsskud, som teplanten laver inden den begynder at blomstre. Den grønne te laves af tørrede blade fra teplanten. Den sorte te er egentlig grøn te, men her er bladene udover at være tørret også knust og oxideret – deraf den sorte farve. Oolong te er en mellemting mellem grøn te og sort te. Det betyder, at de tørrede blade er oxideret, men ikke helt så meget, som ved sort te. Matcha te er pulveriseret grøn te og stammer fra Japan. 

For at lave den perfekte kop te, så kræver det også den rette temperatur og den rette trækketid. Den grønne te skal trække i 2-4 min. ved 80 grader. Den sorte te skal overhældes med friskkogt vand og trække i 2-5 min. Den hvide te skal trække i 2-5 min. ved 75-80 grader varmt vand. Oolong te skal trække i 4-8 min. ved 80-85 grader. Matcha te piskes med en bambuspisk i vand, der er 80-90 grader.