Gode læseoplevelser med lydbøger - også selvom tiden er knap

Gode læseoplevelser med lydbøger – også selvom tiden er knap

Da jeg var lille, blev jeg kaldt både bogorm og læsehest – og mine bøger var fyldt med æselører, så min forkærlighed for dyreriget blev i den grad overført til min passion for godt læsestof. Jeg tyggede mig igennem romaner, tegneserier, novellesamlinger og faglitteratur om emner, der interesserede mig – især dyreriget og den forhistoriske verden, befolket af dinosaurer, havde min store interesse.

I min sene ungdom og mit voksenliv bibeholdt jeg interessen for at læse, selvom forbruget på grund af andre vigtige gøremål blev sat drastisk ned. I de senere år har jeg lagt mig såvel børn som børnebørn, et krævende job og et stort hus til, som selvsagt stjæler meget af min tid – og derfor måtte bøgerne på hylden, så at sige. I hvert fald i en periode, indtil jeg opdagede glæden ved lydbøger.

Lydbøger – når du både vil (b)læse og have mel i munden

Med lydbøger kan jeg nemlig arbejde i haven, mens fantastiske fortællinger udspiller sig i min indre biograf. Lydbøger, læst op af dygtige speakers eller skuespillere med indlevelse og engagement, kan være ganske fængslende, og derfor skal man være lidt varsom med, hvad man foretager sig, mens man lytter til dem. Min personlige grænse går ved at føre et motorkøretøj, imens jeg lytter til lydbøger. Til alt held færdes jeg mest i offentlig transport, og her er lydbøger ganske ofte min redningsplanke i myldretiden.

Lydbøger fra Politiken Books – høj kvalitet og brugervenlighed

Jeg downloadede min første lydbog fra Politikenbooks, hvor jeg i forvejen havde et abonnement, for et års tid siden. Mine børn havde foræret mig en såkaldt smartphone i fødselsdagsgave og hjulpet mig med at downloade den særdeles brugervenlige app, som jeg anvender til at afspille de mange lydbøger. Politikenbooks kan anbefales, hvis du ønsker adgang til et stort univers af lydbøger i høj kvalitet.