Login

Hvad er områdefornyelse?

Områdefornyelse er en helhedsorienteret og borgerstyret byfornyelse, der har som mål at forbedre både det fysiske, det kulturelle og det sociale miljø i et kvarter. Målet er at give et løft til et område, der er præget af fysisk nedslidning og sociale problemer. Planlægningen og gennemførelsen af fornyelsen foregår i et tæt samarbejde mellem kommunen og kvarterets beboere, foreninger og institutioner.

Argumentet for at gennemføre en områdefornyelse af Øresundsvejkvarteret var at området havde et særligt potentiale og nogle ressourcer der gjorde, at udviklingen kunne vendes med et positivt udbytte.

Staten og Københavns Kommune besluttede, at Øresundsvejkvarteret skulle områdefornyes i perioden 2005-2009. Budgettet var på 30 mill. kr., heraf 20 mill. kr. fra Københavns Kommune og 10 mill. kr. fra staten. Derudover bevilgede Socialministeriets pulje til særlig byfornyelsesindsats 10 mill. kr. til at udvikle Øresundsvejkvarteret som musik- og kulturkvarter, herunder omdannelse af pladsen foran Amager Kulturpunkt.

Forudsætningen for frigivelse af midlerne var, at styregruppen for områdefornyelsen senest 1. juni 2005 skulle indsendte en kvarterplan til staten som Borgerrepræsentationen havde tiltrådt.


Læs kvarterplanen her

Læs mere om områdefornyelse i resten af københavn her

Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret · Øresundsvej 6 B 1. sal · 2300 København S · Tlf. 3312-0226 · info@(if you can see this please update your browser)oresundsvej.dk     Ophavsret og ansvar