| Torvegruppe til amarACTION |
| Vinderprojekt Musiktorvet |
| Forslag i Musiktorvets arkitektkonkurrence |
| Teams i arkitektkonkurrencen |
| Hjørner på Den grønne Forbindelse |
| Historie og dokumentation |
| Den grønne Forbindelses venner |
| Inspirations tur i København |
![]() | ||||||
| Login | ||||||
Miljøfestival 2007Trafikforsøg under Miljøfestivalen 2007 Miljøfestival 2007 løb af stablen i perioden 10. til 16. september, og Områdefornyelsen lavede i forbindelse med festivalen 2 trafikforsøg i Øresundsvejkvarteret. Krydset ved Øresundsvej Det første forsøg fandt sted i krydset Øresundsvej/ Kirkegårdsvej/Spaniensgade. Her var formålet at undersøge, hvad en pladsdannelse omkring krydset kan give af nye muligheder, både for ophold som trafikdæmpende foranstaltning og dermed som sikker forbindelse for de bløde trafikanter, der færdes ad ’Den grønne Forbindelse’. Under trafikforsøget blev en hævet flade i krydset markeret i en midlertidig version gennem en bemaling, som indikerer ’hævet flade’ eller ’bump’ i krydset. Dette for at skabe opmærksomhed i krydset, så bilisterne blev gjort opmærksom på de krydsende bløde trafikanter og sænke hastigheden i krydset.
Grøn løber foran Føtex på Kirkegårdsvej (øverst). Bemaling i krydset Øresundsvej/Kirkegårdsvej/Spaniensgade (nederst) Det andet forsøg havde til formål at undersøge situationen foran Føtex, hvor beboere har været utilfredse med forholdene for fodgængere, der skal passere Føtex. Arealet foran Føtex er i dag, fyldt op af cykelparkering og vareopstilling, der indsnævrer fortovet og gør det svært at komme forbi. Problemet forstærkes yderligere af de parkerede biler. Ved at fjerne parkeringspladserne foran Føtex ville vi undersøge, hvordan en udvidelse af fortovet vil gøre passage lettere. For at undgå at der under forsøget blev parkeret på arealet, skulle det afspærres med blomsterkummer og en grøn løber spredes ud. Varelevering til Føtex opfattes også af mange som et problem. Områdefornyelsen har modtaget mange henvendelser fra beboere som ønsker en bedre organisering af vareleveringen til Føtex, så Kirkegårdsvej ikke blokeres i morgentimerne. Dette blev ved forsøget ikke forsøgt løst, men formålet med forsøgene var udover de konkrete tiltag ligeledes at skabe debat om, hvordan forholdene på Kirkegårdsvej kan forbedres, og netop denne problemstilling blev grundigt debatteret.
Krydset ved Øresundsvej: Ifølge Områdefornyelsens daglige observationer af krydset i forsøgsperiodens første uge, samt observationer fra en beboer, der bor i krydset, har forsøget været en succes, idet bilisterne har sænket farten ved markeringerne på vejene. En del beboere har dog ikke mærket nogen forskel på bilisternes hastighed. Føtex på Kirkegårdsvej: På Kirkegårdsvej har beboerne været frustrerede over de manglende parkeringspladser og flere har givet udtryk for store problemer i forhold til Føtex. Dette blandt andet ved varelevering til Føtex, som støjer og giver problemer med afvikling af morgentrafikken. Der blev udtrykt frustrationer over det generelle problem med at have et stort supermarked placeret på en forholdsvis lille vej. Flere er meget bekymrede for, hvordan parkeringsforholdene vil blive, når den nye Rema 1000 åbner i krydset på Øresundsvej. Der har således fra beboernes side været mere fokus på parkering og den utrygge trafikale situation ved morgen-trafikken på Kirkegårdsvej end tilgængelighedsproblemet for fodgængerne ved Føtex. Se i øvrigt indlæg på DEBATFORUM her Læs hele evalueringen af Trafikforsøgene HER
| ||||||
| Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret · Øresundsvej 6 B 1. sal · 2300 København S · Tlf. 3312-0226 · info@oresundsvej.dk Ophavsret og ansvar | ||||||