Hveensvej

  Lokal kontakt:  Kontakt:  Samarbejdspartnere

Styregruppemedlem

Randi Sørensen

3258-0537

randis @ oresundsvej.dk

 

Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret<

Christian Kahr Andersen

3286-0781

Mailto:christian@oresundsvej.dk

 

GHB Landskabsarkitekter

Louise Risør

Frederiksholms Kanal 18A

1220 København K

 

  Projektresumé:

Projektet på Hveensvej blev sat i  bero i 2006, da der ikke kunne skabes enighed blandt grundejerne om finansieringen af projektet.

Områdefornyelsen vil dog fortsat gerne hjælpe beboere der vil forskønne deres vej. Læs mere her om mulighed for at søge penge.


Følgende beskriver den forudgående proces med udviklingen af Hveensvej:

Hveensvej er nedslidt og har problemer med parkeringen. På den baggrund nedsættes der en projektudviklingsgruppe under Områdefornyelsen, der skal tilvejebringe et forslag til renovering og forskønnelse af vejen.

Projektgruppen skal ultimo 2005 aflevere det færdige forslag til Områdefornyelsens Styregruppe, der efterfølgende vil tage stilling til forslaget.

 

Den 24. august havde gruppen sit første møde hvor 21 beboere var mødt frem. Der var en utrolig positiv stemning og et stort ønske om at komme igang med renovering og fornyelse af Hveensvej som alle synes trænger til en kærlig hånd.

 

Den 28. september 2005 havde gruppen sit andet møde hvor 19 personer deltog. På mødet fremlagde arkitek Louise Risør forslag til forskellige former for beplantning og hastighedsdæmpende løsninger. Søren Vester fra Hveensvej 6, viste et oplæg med en række kreative ideer til forskønnelse af vejen. Der blev på mødet nedsat tre arbejdsgrupper som drøftede målsætninger og ønsker for vejens fremtidige udformning med udgangspunkt i fire emner: Trafikforhold, parkeringsforhold, begrønning og kreative ideer. Louise Risør fik til opgave at udarbejde en ny skitse med udgangspunkt i drøftelserne på mødet.

 

Den 2. november blev 3. møde i projektudviklingsgruppen afholdt. Jan Salling fra Områdefornyelsen bød velkommen til mødet og fortalte kortfattet om sidste møde. Herefter præsenterede Louise Risør fra GHB Landskabsarkitekter en skitse, der var udarbejdet på baggrund af ønsker der var fremkommet på sidste møde. Louise understregede at det havde været en svær opgave at forene de lidt modstridende ønsker fra de to første borgermøder. Efter Louises oplæg var der en runde hvor alle kort tilkendegav deres holdninger til projektet. Flertallet var positive overfor projektet rent konkret var der følgende bemærkninger:

 

Bekymring omkring økonomien, hvorvidt det vil indebære store huslejeforhøjelser, synspunkter om fordeling af udgifter mellem de ejendomme der hidtil selv har vedligeholdt deres del af vejen og dem der ikke har. Synspunkter om at ejendommene selv må betale hvad der sker udenfor deres ejendom. Det blev aftalt at økonomidiskussionen først tages når Louise har prissat projektet og gruppen ved hvad det reelt koster.

 

I forhold til begrønning var der mange der var imod træer og i stedet ønsker anden form for begrønning. Det blev besluttet at der skal udarbejdes et forslag uden vejtræer.

 

Parkering var der delte meninger om. Det endte med, at man enes om, at der ikke etableres skråparkering fra nummer 14 og nummer 15 ned imod Kirkegården i begge sider af vejen.  

 

Cykelparkering var ligeledes til debat. Her var der delte meninger om hvorvidt cykler skal stå langs husmurerne eller ud langs vejen. Louise forsøger at finde en løsning der passer til forholdene på vejen. 

 

Geometrien blev drøftet. Der var uenighed om hvorvidt hele vejens geometri (placeringer af kantsten, vejbaner, fortove m.v.) skulle ændres så hele vejen fik et har harmonisk præg eller man skal forsøge at bibeholde den nuværende geometri så vidt muligt. Konklusionen blev, at geometrien i vejens sydlige side fra nr. 14 og nr. 15 og ned imod Kirkegårdsvej så vidt muligt skal søges opretholdt. Der må dog etableres øer på denne strækning.

 

Den 23. november blev 4. møde i projektgruppen afholdt.

Her fremlagde Louise Risør det endelige skitseforslag som blev vedtaget. Herudover blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Randi Sørensen, Ulf Steffensen og Cirke, der skal forsøge at søge projektet gennemført. Der mangler yderliger tre personer til arbejdsgruppen.

  Formål:

Målet er, at Hveensvej skal forskønnes og gøres mere funktionel i forhold til parkering. Projektet skal udover at gøre gaden mere attraktiv for beboerne bidrage til det generelle løft af kvarteret.

 

  Tidsplan:
23. november 2005
2. november 2005
28. september 2005
24. august 2005

Møde i projektudviklingsgruppe om Hveensvej

  Yderligere materiale:

Styregruppen har besluttet, at der af Områdefornyelsens samlede ramme kan afholdes udgifter til generelle trafikprojekter for 1 million kroner. Projektudviklingsgruppen skal komme med forslag til, hvordan det samlede projekt kan søges finansieret. I dette forslag kan Områdefornyelsens midler indgå.

  Links:

Referat fra 1. møde den 24. august læs her 

Referat fra 2. møde den 28. september læs her

Referat fra 3. møde 2. november læs her

Referat fra 4. møde 23. november læs her

Se det foreløbige skitseforslag her