
Illustration af Peter Holst Plan & Landskab
2009:
D. 19. januar blev der afholdt et borgermøde i CafeKino på Øresundsvej om byrummet ved Sundby Kirkegård. Der var mange der havde valgt at troppe op, og høre om projektet. Deltagerne blev opdelt i to temagrupper, en for aktiviteter og en for fred og ro. Der kom rigtig mange gode ideer, og der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle arbejde videre med både byrummet ved Sundby Kirkegård og hele Den grønne Forbindelse.
D. 3. februar mødtes arbejdsgruppen, og diskuterede Peter Holsts oplæg. Der var stor begejstring for Peter Holsts skitse, som blev rost for at være både innovativ og kreativ. De havde formået at få meget ud af et lille budget.
D. 18. februar blev det sidste borgermøde så afholdt for alle interesserede beboere i kvarteret. Der var igen mødt godt med mennesker op, og stemningen var god og positiv. Folk var meget glade for Peter Holsts endelige bud på hele Den grønne Forbindelse og byrummet ved Sundby Kirkegård. Se skitsen her.
Der var forslag fra en beboer om at oprette et pladslaug, der skulle stå for arrangementer ved kirkegården. Der blev bl.a. forslået haloweenfest, eller fastelavnsfest.
I sommeren blev projektet myndighedsgodkendes i Københavns Kommune, og politisk godkendt i Borgerrepræsentationen.
Projektet går i jorden i maj 2010 og står færdigt i sensommeren 2010.
2008:
Der er blevet arbejde med tre indsatsområder på Den grønne Forbindelse.
Hovedprojektet er at få åbnet for Sundby Kirkegård og få skabt et grønt åndehul i kvarteret.
Derudover at arrangere parkeringen langs hele strækningen, så den bliver overskuelig og skaber øget trafiksikkerhed.
Herudover arbejdes der med en generel forskønnelse på Den grønne Forbindelse gennem udvikling af mindre pladsdannelser på de mange hjørner gennem forløbet. Disse skal skabe visuel sammenhæng langs Den grønne Forbindelse og give muligheder for ophold og aktivitet.
I foråret blev Center for Anlæg og Udbud (CAU) tilknyttet projektet, som er dem, der skal sørge for myndighedsgodkendelse, politisk behandling og udførelse af projektet i praksis. I efteråret blev Peter Holst Plan og Landskab hyret til at udforme Den grønne Forbindelse på baggrund af borgernes ønsker. I december begyndte sekretariatet den sidste fase i borgerinddragelsen. Vi var repræsenteret en fredag eftermiddag foran kirkegården, og bød på gløgg og julemusik. Beboere og andre interesserede kunne komme forbi og skrive deres ønsker ned til det kommende byrum ved Sundby Kirkegård.
2006-2007:
I november 2006 afholdt Områdefornyelsen møder med boligforeninger og private grundejere langs Den grønne Forbindelse. Gennem 10 aftenmøder talte vi med godt 35 repræsentanter for ejendommene langs forbindelsen. På møderne blev projektet diskuteret, og hvordan den enkelte ejendom indgår i projektet. Gennem møderne har vi fået kendskab til eksisterende problemer med parkering, støj og trafiksikkerhed samt borgernes ønsker for de enkelte vejstrækninger. De mange informationer er samlet i et projekt, som blev præsenteret på et borgermøde den 27. marts 2007.
Herefter er der blevet arbejdet videre med projektet i sekretariatet og i en nedsat arbejdsgruppe.
Socialministeriet besluttede i december 2006 at støtte Den grønne Forbindelse med 500.000 kr. Pengene skal bruges til at udvikle en organisering af projektet med mest mulig lokal ejerskab.
Herefter er der blevet ansat en arkitekt til Den grønne Forbindelse, der skal hjælpe boligforeningerne på Den grønne Forbindelse med økonomisk støtte til projekter og faglig støtte; altsammen noget der kan gøre Den grønne Forbindelse mere grøn.
Renovering af Øresundsvej
Krydset ved Kirkegårdsvej/Øresundsvej/Spaniensgade er også en del af Den grønne Forbindelse. Thing og Wainø Landskabsarkitekter har i samarbejde med Moe og Brødsgaard rådgivende ingeniører, Københavns Kommune og Områdefornyelsen udarbejdet et projekt for renovering af Øresundsvej, hvor også dette kryds indgår. Det indbefatter først og fremmest cykelstier på Øresundsvej, men også at skabe en sikker overgang for bløde trafikanter i krydset Øresundsvej/Spaniensgade/Kirkegårdsvej og renovering af Spaniensgade fra Øresundsvej til Tyrolsgade.
Læs mere om projektet på Øresundsvej HER
